love bird

Jeg synes jeg hele tiden ser kærestepar - kærestepar der bliver nævnt i blogs, kærstepar der går hånd i hånd på strøget, kærestepar der kysser, kærestepar der virkelig går til den med tungen, kærestepar i film og jeg kunne blive ved. Kæresteparrene minder mig kun om at jeg ikke har en selv, og kærlighed selvfølgelig. Det er træls ikke at have en kæreste der holder om en, kysser en og siger "hvor er du dejlig".. Ligenu er det øv øv ikke at have en kæreste. Jeg er sikker på at når jeg så endelig kommer i et forhold vil jeg gerne være single igen. Er det ikke altid sådan..? Kæresteforhold går altid i stykker. Det kan da godt være at man kommer sammen igen, men i sidste ende er der ingen kæresteforhold der holder. Nogle holder i kort tid, andre i laaang tid, men igen - man vokser fra hinanden. Til sidst ser man kun det dårlige i personen, fordi man ikke kan andet. Lige pludselig bliver de små ting store irriterende ting.

Men jeg tror på at man vil finde sin soulmate. Måske lyder det underligt og dobbeltmoralsk, men det gør jeg. Og det gør jeg fordi, jeg tror man finder den man vil elske resten af livet. Så kan det godt være det går op og ned. Ligeså snart man acceptere det, så tror jeg det bliver meget nemmere. Også fordi man i sidste ende elsker personen. Man vil bare være sammen med ham, selvom han kan være det mest irriterendeste væsen på denne jord. Hvis man kan rumme hinanden og giver plads til at være sig selv, så skal det nok lykkes.

Der er nogle der altid kører rundt i dårlige forhold, simpelthen fordi kærlighed gør blind. Man tror ikke at man kan få noget der er bedre, og nogle bortforklarer det dårlige.. Men tro på at din soulmate er derude et sted. Vi skal nok finde ham, selvom at man i de mørkeste dage har lyst til at råbe "hvor er du for i helved pokker?!", og lige der føler man sig rigtig ensom. Men jeg tror virkelig på at der er en soulmate til alle.

<3